I dag er søndag, 24 september 2017

tratwa

Museum Polakkasernen

Museum Polakkasernen - Muzeum Izba Polska
Højbygårdsvej 34, Tågerup, 4970 Rødby
telefon: 25 77 92 01

http://www.polakkasernen.dk/dk/

Åbnet i Påsken, fra 1. juli til 31. august og i uge 42
alle dage fra klokken 14.00 til 16.00 undtagen mandage.



Kasernen i Tågerup

Polakkasernen i Tågerup, der i dag rummer museum og mindestuer for de polske sæsonar­bejdere, blev opført af Lungholm gods år 1911. Bygningen er i dag fredet og overtaget af en selvejende institution.

Kasernen var i stærkt forfald, da et gennemgribende restaureringsarbejde blev indledt i 1984. Restaureringen blev støttet af fonde, legater, kreditinstitutioner, pengeinstitutter og mange private.

Der har førhen været omkring 30 større og mindre kasernen på Lolland. Kasernen i Tågerup er den mest uspolerede. Bygningen fremstår i sin nuværende skikkelse som et betydningsfuldt eksempel fra en periode i Danmarks industrihistorie og er samtidig et kultur- og socialhistorisk monument.

Polakkasernen 3

Bygningens nederste del er indrettet som museum og mindestuer for de polske sæsonarbejdere. Inventar, billeder, bøger m.v. er skænket til institutionen af private. En plancheudstilling i ét af lokalerne fortæller om livet i polakkasernen i 1912.

I 1912 var kasernen i Tågerup beboet af 30 polske sæsonarbejdere og en gift »aufseher«. For hver anden beboer var der en kasse til opbevaring af kartofler, og for hver beboer et privat rum i et madskab.

Kasernerne på Lolland-Falster lå som regel isoleret fra de lokales boliger - ofte på åben mark.

I en roesæson fra 30. april til 4. december kunne en kvinde i huset her tjene 257 kr. ved dagligt hårdt arbejde. En del af lønnen var 12 kilo kartofler om ugen og l liter skummetmælk daglig.

En mindre bygning bag kasernen er nedrevet. Den rummede retirader, vaskehus og brændselsrum. Opvarmningen skete med risbrænde.



SUKKERROEDYRKNING

De første dyrkningsforsøg med sukkerroer fandt sted i 1870. To år senere stiftedes de to aktieselskaber De Danske Sukkerfabrikker (DDS) i Odense og Roesukkerfabrikken Lolland i Holeby.

Den lokale fabrik på Lolland blev grundlagt af to unge landmænd, brødrene Erhard og J.D. Frederiksen. I 1877 gik selskabet fallit. Fabrikken blev overtaget af et interessentselskab »Højbygaard Sukkerfabrik«. I 1880 blev den solgt til De Danske Sukkerfabrikker. Fabrikationen blev indstillet i 1960. I dag rummer de gamle fabriksbygninger i Holeby Højbygaard Papirfabrik.

I roedyrkningens spæde start foregik stort set alt arbejde pr. håndkraft. Frøet blev i april udsået i såriller, som blev tildækket med jord. Når roeplanterne kunne anes, startede et omfattende arbejde med radrensning, udtynding og håndhakning.

Når roerne senere skulle tages op, skulle de først løsnes. De blev derefter banket fri for den værste jord og lagt i rækker, hvorefter toppen blev hugget af med en roekniv.

Høsten af roerne begyndte i oktober, men arbejdet kunne strække sig gennem flere vintermåneder.

Polakkasernen 7

DEN KATOLSKE TRO

De mange polske sæsonarbejdere kunne vanskeligt i begyndelsen få dækket deres religiøse behov. De kom med deres katolske tro til det protestantiske Danmark.

Den katolske kirke i Maribo blev bygget i 1897. Den var i mange år center for det kirkelige arbejde på Lolland. Senere fulgte kirken i Nakskov - men der blev også holdt mange udendørs messer. Godset Lungholm har i flere år været ramme om sådanne katolske messer.

Husalteret er uundværligt i et polsk hjem. Den tradition førte polakkerne med sig til Danmark. Billeder af den polske skytsmadonna Matka Boska Częstochowska. krucifikser, rosenkranse. blomster i papir, aks m.v. kan også ses i mindestuerne.

De polske indvandrere har sat et stort præg på Lolland-Falster. Deres flid og stolte traditioner er videreført.

Mange polakker bosatte sig fast under og efter l. verdenskrig. Polske foreninger blev oprettet i 1920 erne og der blev oprettet særlige polske skoler i Nakskov, Maribo og Nykøbing F.

Stor respekt samler sig om disse indvandreres nøjsomhed og udholdenhed. Efter drøje og næsten umenneskeligt slidsomme år blev de ligeberettigede medlemmer af det danske samfund.

I 1940 boede der på Lolland-Falster 1.298 personer af polsk herkomst.

Polakkasernen 8

SÆSONARBEJDERNE

De store avlsbrug kunne ikke klare sig alene med den stedlige og hjemlige arbejdskraft. Udenlandske sæsonarbejdere, fortrinsvis unge piger, blev hentet hertil - først fra Sverige og siden 1893 fra Polen. De sidste polske roepiger kom hertil i 1929.

I 1911 udgjorde de polske sæsonarbejdere 28 pct. af landarbejderne på Lolland-Falster. Et stort antal af polske sæsonarbejdere bosatte og giftede sig på Lolland-Falster. I 1929 blev der lukket for indrejse for de polske sæsonarbejdere.

Vi kopierede det tyske »aufseher-system« til hvervning af den polske arbejdskraft. Han forestod hvervningen i de polske landsbyer om vinteren og kom hertil om foråret med et hold på 20-50 piger.

Her i landet var det hans opgave at dirigere arbejdet, administrere lønnen og kosten.

Når der var pause i roearbejdet, måtte de polske kvinder påtage sig andet arbejde som malkning, grøftegravning og spredning af møg.

De første år, de polske sæsonarbejdere kom hertil, blev der i hast bygget 8 kaserner. De skulle tilsammen huse 400 piger.

 

Polakkasernen 6