I dag er lørdag, 18 november 2017

tratwa

Danmark ligger historisk højt i ny PISA-undersøgelse

09.12.2016 Forbundet Polonia Print

Danske skolelever har klaret sig bedre i den seneste Pisa-undersøgelse end tidligere.

De danske skoleelever er blevet fagligt dygtigere de seneste tre år.

Det viser den store, internationale Pisa-undersøgelse, der blev foretaget i 2015, og som er blevet offentliggjort 6.12.2016.

Danmark ligger for første gang over gennemsnittet blandt OECD-landene i både matematik, læsning og naturfag.

Mere præcist er Danmark nummer 7 i matematik, nummer 15 i naturfag og nummer 15 i læsning.
 Den største fremgang er sket inden for faget matematik. Her lå den gennemsnitlige danske score på 500 for tre år siden, mens scoren denne gang ligger 11 point højere.

I naturfag og læsning er forbedringerne marginale, idet den gennemsnitlige score er steget med fire point til henholdsvis 502 og 500.

Til sammenligning er Polen med 504 point nummer 12 i matematik, nummer 16 i naturfag (med 501 point) og nummer 10 i læsning (med 506 point).

PISA